Kreta

Kreta er i bunden af det græske ørige.  Kreta er den største af de græske øer med en længde på ca. 260 km fra øst til vest, mens den på det bredeste sted er ca. 60 km. Den er den 5. største ø i Middelhavet med et areal på 8.335 km2.

Kortet er en STOR Fil  

426153 byte

Vi boede i byen Maleme, på Futura Apartments, som er et godt lejligheds hotel. Rejsen havde vi købt hos Spies Rejser. Området omkring hotellet er ok, når man har børn med. Her er hvad man  kan ønske sig. Eks. dejligt pool-områder, strand, aftenunderholdning for hele familien og meget mere.

Jeg må heller lige understrege, at Maleme er en dejlig lille by uden alt for meget turisme - der er kun 5 min til en stor turist by, hvis man trænger til det.

I Maleme er der et lille indkøbscenter, og en håndfuld hoteller. Maleme er en smuk og dejlig lille by at være i, og her er masser af mulighed for at stresse af.

Der er nu mulighed for at booke hotellet på futurahtlapts.com og selv købe flybilletterne hos Sterling. Hvis Denne metodes benyttes er der mange penge at spare på feriebudgettet.

Jeg har fået mange henvendelser om hvor vi lejer bil, det gør vi hos Avis. Men hvis det skal gøres billigt skal bilen bestilles i god tid inden afrejse. (igennem Spies)

 

Her kan du se vejret, som det er netop nu, på kreta. Klik på billedet og du ser live billeder fra en strand på Vest Kreta.

Strande

Kreta har mere end 150 km sandstrand. Nogle af Kretas bedste og mest solsikre strande ligger langs kysten vest for den charmerende havneby Chania. Her er en perlerække af badebyer med alt, hvad man kan ønske sig til en vellykket ferie. Hvis I som os lejer en bil, skal i tage en tur ud til Palaiochora, den er bare så smuk og børnevenlig (også kaldet for "det Græske Maldiverne").
 

 

Vandland

Der er enligt ikke så meget at sige om vandlandet, andet  en det er MEGET sjovt at være der. Der er ca. 15-20 vand-rutschebaner og meget mere. Men man skal påregne noget ventetid ved de bedste rutschebaner.(når du står i kø, kan du brænde dine fødder på fliserne). Der er også et vandland for helt små børn. Det er bestemt et besøg værd.

Samaria kløften

Kreta er temmelig bjergrig med 3 bjergkæder. I Vestkreta ligger Léfka Ori, De Hvide Bjerge, som alene har mere end 40 toppe, som rager mere end 2.000 meter i vejret. Øens højeste punkt, Psiloritis ligger 2.456 meter over havets overflade. Der er mange kløfter i disse bjerge men Samaria kløften  - Europas længste kløft på ca. 18 km. Turen gennem kløften tager 6-8 timer afhængig af konditionen, men er bestemt et besøg værd. Men huske vand.

Knossos

Det minoiske palads Knossos ligger ca 5 km fra byen Iraklion på vejen mod Archánes. Det er ligger på Kefala højen tæt ved Kairatos floden. Udgravningerne viser, at området har været beboet tilbage til 5-6000 fk. hvilket gør Knossos til det ældste bosted i Europe. Opførelsen af paladset, der sikkert tjente som regeringssæde og - i hvert fald ifølge legenden - som bolig for kong Minos, er påbegyndt så tidligt som 2400 fk. Knossos er bestemt et besøg værd. Knossos var desværre lukket da vi ville besøge stedet.