|
Øen Gran Canaria Selve Gran Canaria er en rimelig stor ø, den er 1532 kvadratkilometer, lidt stører end Lolland. På øen er der 700,000 bofaste indbygger, de 360,000 bor dog i Las Palmas. På Gran Canaria er der lige som på de andre Kanariske øer billigt at leje bil. Vi lejede en kat 3 bil. Det var en Nissan Almera med Ac. en uge det kostede 1160.-kr. Jeg har fået mange henvendelser om hvor vi lejer bil, det gør vi hos Avira Car. Men hvis det skal gøres billigt skal bilen bestilles i god tid inden afrejse. Gran Canaria er en fascinerende og spændende Ø. Her er meget at opleve, og øen kan give dig mange gode ferieminder. Vejret er meget stabilt og temperaturen er ca. 30-33 grader om sommeren. Klik på billedet, og du vil se live billeder fra stranden i Maspalomas og Playa del Inglés. Nu også live direkte fra stranden Las Palmas. Bahia Felize Vi boede i byen Bahia Felize, på Hotel Playa Felize, som er et virkeligt godt lejligheds hotel. Rejsen havde vi købt hos Star Tour. Området omkring hotellet er perfekt, når man har børn med. Her er alt hvad et barn kan ønske sig. Eks. dejligt pool-områder, børnevenlig strand, bamse-klub / Super kids-klub, ture for børn, aftenunderholdning for hele familien og meget mere. Dette gør det lidt lettere, at være forælder. Jeg må heller lige understrege, at Bahia Felize ikke er en by. Der er et lille indkøbscenter, og en del hoteller. Dermed ikke sagt at, det ikke er et godt sted at være.
Strande Strandene på Gran Canaria er ok, den mest kendte er jo nok den store "ørken" Playa de Maspalomas. På hotellet havde vi en lille men meget dejlig strand (foto) Lidt uden for Puerto Rico (mod Puerto Mogan) er den skønneste strand på øen (foto), Navnet på stranden er Playa Amadorer. Man kan se den oppe fra vejen, og den er ikke til at tage fejl af når man kommer forbi. (stranden har helt hvidt sand ) Der er gode parkerings forehold ved stranden, og man kan leje solsenge og parasoller. Her er der rig mulighed for at få noget at spise, i de mange småbarer og cafeterier. og så er det til at komme frem med klapvogn.
Puerto Mogán På øens sydvestelige side ligger " lille Venedig", Puerto Mogán. Her er der både fra hele verden, mange lægger til her på vej mod Vestindien på deres jordomsejling. På havnepromenaden er der nogle gode caféer og Restauranter, hvor du kan spise samtidig med at du ser ud over den smukke havn. Puerto Mogán er bestemt et besøg værd.
Palmitos Park Palmitos Park er en dyrepark hvor du kan opleve papegøjer, aber, krokodiller og ørne. Parken har et meget morsomt papegøjeshow, det skal bare opleves. Der er ligeledes et MEGET stort akvarium, hvor der er mange flotte fisk (ca. 150 arter). Parken har også et stort sommerfuglehus, hvor der er en del sjældne orkideer. Der findes ca. 1500 forskellige fugle arter i parken. Parken fungerer samtidig som en botanisk have med over 160 forskellige arter kaktuser. Parken er bestemt et besøg værd. Prisen er Voksne 13,67€ Børn 7,81€. Prisen i kroner er ca.100.- og 59.-
Grotter og Agüimes Gran Canarias oprindelige beboere "guancherne" boede i huler, som de huggede ud i lavasten. Der findes stadig aktive grottesamfund med kirker og restauranter. Jeg tror nu kun at de findes, på grund af turisterne, men det gør nu ikke noget. Grotterne findes 4 steder på øen nemlig Ansite, Artenara, Cenobio de Valerón og Guayadeque. Vi besøgte Guayadeque, og bare turen der op var det hele værd. Hvis I tager der op kan jeg anbefale, at i på vej tilbage stopper op i byen Agüimes. Agüimes er en lille men meget smuk by, med et hyggeligt torv og en smuk kirke lås bilen og gå en tur. Kirken er et besøg værd. Hele turen kostede os intet - ud over benzin, is og sodavand. Aqua Sur Der er enligt ikke så meget at sige om Aqua Sur, andet en det er MEGET sjovt at være der. Der er 33 vand rutschebaner, bølgebassing og meget mere. Men man skal påregne noget ventetid (når du står i kø, brænder du dine fødder på fliserne) ved de bedste rutschebaner. Der er også et kæmpe vandland for helt små børn. Aqua Sur er bestemt et besøg værd. Prisen er Voksne 13,67€ Børn 7,81€. Prisen i kroner er ca.100.- og 59.- Der er gratis parkering.
På dette link kan du finde en masse info, men på engelsk.
Point 3 af 5
|